Frossen skulder
Hvad er frossen skulder?
Frossen skulder eller kapsulit er betændelse af ledkapslen som omgiver skulderen. Ledkapslen skrumper og klistre sammen med ledhovedet. Resultatet er langvarige smerter og væsentlig nedsat bevægelighed i skulderledet. I visse tilfælde kan en operation med artroskopisk kapselløsning blive nødvendigt.
Symptomer ved frossen skulder
- Smerter i skulderen og på ydersiden af overarmen.
- Væsentlig nedsat bevægelighed eller fastlåst skulder.
- Problemer med påklædning og at bevæge armen over skulderhøjde.
- Smerter i hvile, om natten og at ligge på den frosne skulder.
Årsager til frossen skulder
Den egentlige årsag til frossen skulder kendes ikke. Men kan være udløst af:
- Faldtraume direkte eller indirekte på skulderleddet
- Spontant uden udløsende årsag eller sygdomstilstande.
- Inaktivitet af skulder som for eksempel efter operation, brud, leddegigt eller lammelse.
Behandling af frossen skulder
Den frossen skulder kan tage langtid om at ”tø op”. I nogle tilfælde mere end et år. Det er derfor vigtigt, at have et tæt samarbejde med fysioterapeuten, så den rette behandlings-og træningsmængde tilpasses. Målet med den fysioterapeutiske behandling er, at smertelindre, holde armen i bevægelse således en kronisk tilstand forhindres.
- Mobilisering indenfor smertegrænsen.
- Øvelsesterapi med fokus på ud led bevægelighed og udspænding
- Bassintræning
- Bløddelsbehandling: Eks.: Massage
- TENS smertelindring